Om mig.

Mit navn er Julie, og jeg bor på Fyn i Otterup-området, cirka 20 kilometer fra Odense.
Afstanden gør at jeg ikke så tit kommer til Odense (eller andre storbyer for den sags skyld), da jeg ikke selv har bil, og busforbindelsen til Odense fra hvor jeg bor er virkelig dårlig. Det ændrer dog ikke på det faktum at jeg elsker tøj, sko, mode og shopping.

Mit budget er ikke det største, så jeg køber tit ting i highstreet butikkerne. Det er ekstremt sjældent at jeg køber noget virkelig dyrt, for det første fordi jeg skal spare op i lang tid, men også fordi jeg har det med hurtigt at blive træt af mit tøj.

Når det kommet til musik hører jeg meget Celine Dion, og også en del Julie Maria. En gang imellem hører jeg også Dúné, og lidt af det der nu er in, og bliver spillet i radioen. Jeg spiller ikke selv musik, og synger vidst heller ikke specielt godt ;) Mine yndlingsfilm er "Confessions Of A Shopaholic", "It" og "Titanic". Mine yndlingsbøger er Harry Potter serien af J.K. Rowling, og Shopaholic serien af Sophie Kinsella.

Det var så lidt om mig. Hvis der er mere du gerne vil vide, så må du da gerne spørge. Du kan skrive et spørgsmål på min Formspring profil. Den finder du HER.