tirsdag den 31. maj 2011

Dårlig start på dagen + post

Som overskriften antyder, havde jeg en ret dårlig start på dagen. Da jeg skulle finde noget tøj at tage på, så mit skab sådan ud:


Bøjlestangen i den ene side af mit skab var faldet ned.. Aaaaargh! Irriterende. Jeg har stadig ikke fået den sat op. Det kan jeg ikke finde ud af. Jeg tror at der er et eller andet der er knækket, så jeg skal nok ud og investere i en ny bøjlestang og/eller nogle nye beslag til den.

Nåh, men den dårlige morgen blev glemt da jeg kom hjem. Se hvad der lå i postkassen til mig!


Billetter til The Storm koncert i Kolding den 9. september 2011 til miiiiig! Jeg glæder mig rigtig meget til at komme afsted, også selvom der er lidt over 3 måneder endnu ;)

mandag den 30. maj 2011

Tip: H&M 69.95

Lige nu er det muligt at få en af disse t-shirts til kun 69.95 kr. i H&M. Jeg overvejer kraftigt at få fat i den blåstribede, eller måske den blå med de hvide prikker.

Skal du have en?

lørdag den 28. maj 2011

Water marbling



Jeg sad og kiggede lidt rundt på Youtube, og der fandt jeg denne video. Det ser jo egentlig ikke så svært ud (siger jeg nu), så jeg tror jeg vil prøve det. Først skal jeg bare lige have købt noget neglelakfjerner, så jeg kan få neglelakken af hvis det går alt for galt.

fredag den 27. maj 2011

Blogging er kun for ensomme tabere.

Da jeg var et smut i Odense idag gik jeg bag to piger på 17-19 år.  Jeg kom til at lytte lidt til deres samtale, og ja, jeg ved godt at sådan noget ikke er pænt, men det er svært at overhøre folk når man går lige bag dem. Nå, men den ene pige fortalte at hun havde læst en blog, hvorefter den anden spurgte hvad bloggen handlede om. Den første pige forklarede det: "Det var en modeblog, tror jeg. Der stod i hvert fald en masse om alle de nye varer der snart kommer i butikkerne. Desuden ligger hun sygt mange billeder ind af sig selv for at fortælle om hvad hun har på. Hver evig eneste dag. Helt ærligt, ET billede er nok! Hun var jo ikke særlig køn!" Begge piger bryder ud i latter inden pige nummer 2 tilføjer "Blogging er for ensomme tabere, der ikke har nogen venner. Så sidder de der og skriver på deres lille, fine blog og tror at folk rent faktisk gider læse det."

Sådan noget pisser mig altså af. Blogs er IKKE for ensomme tabere, faktisk synes jeg at det at blogge er en ret social ting. Du behøves ikke engang at have en blog for at "være med", du kan også bare læse andre blogs og kommentere på dem! Bloggere er bestemt ikke tabere. Bare se på alle de store blogs: De kommer på første række til diverse modeshows, de tjener penge på at blogge og så er der vidundereksemplet Elin Kling: Elin har både sit eget modemagasin OG hun har designet en kollektion for H&M.
Nå, så blogs er kun for tabere?

torsdag den 26. maj 2011

Blazer (og kjole)

Som lovet: Billeder af det sæt jeg købte i den lokale genbrugsbutik igår. Billederne er ikke lige de bedste, beklager, men det er svært at tage gode billeder indenfor, og jeg gider ikke stå ude og tage billeder når det plasker ned ;) Blazeren glæder jeg mig rigtig meget til at bruge, jeg vil bare gerne lige have syet en ny knap i. Den nuværende knap syntes jeg ikke er så køn. Jeg tror at det vil være rigtig flot med en guldfarvet eller en sort knap istedet.


Kjolen er jeg stadig ikke forelsket i, men jeg kunne ikke nøjes med blazeren. Jeg var nødt til at tage kjolen med, sagde damen i genbrugsbutikken. Det kan dog være at den er virkelig fin på en person der kan passe den, det skal jeg ikke kunne sige. Den var bare ikke køn på mig, den er jo mindst hundrede meter for lang! Overdrivelse fremmer forståelse, ikke? ;)

onsdag den 25. maj 2011

Electric

 
 
I dag var jeg lige et smut forbi en af de lokale genbrugsbutikker, bare lige for at kigge. Der var ikke specielt meget interessant, desværre. Hvorfor er der aldrig nogle gamle damer der ligger inde med en Chanel 2.55 og sender den til genbrugen, fordi de ikke kender værdien af den? Det ville nu være dejligt hvis det skete. Nåh, men jeg fandt da en enkelt ting: En lækker blazer i en flot blå farve. Der fulgte en kjole med, jeg kunne ikke få lov til at nøjes med blazeren. Kjolen er en maxikjole i samme blå farve, men den er for stor til mig, og så er jeg heller helt sikker på at jeg synes at den er vildt smuk. Damen i genbrugsbutikken forsøgte dog ihærdigt at overbevise mig om at det var den altså: "Kjolen er da også så flot! Kan du ikke passe den? Nåh, så kan du da sy en rigtig fin sommernederdel ud af den!" Nåh, hjem kom blazer (og kjole). Nu skal tingene bare vaskes for at få den der lugt af genbrugsbutik og gamle ting væk.

Forresten: Der er helt sikkert nogle af jer der tænker "hvad filan har Avatar og Leona Lewis tilfælles med genbrugsbutikker og blå maxikjoler?" Svaret er at de ting faktisk ikke rigtig har noget med hinanden at gøre udover at billedet er blåt, og de ting jeg købte var blå.. Men sangen er god, så tryk på billedet og hør den!

tirsdag den 24. maj 2011

Velkommen, Stine!




Jeg havde egentlig regnet med at skulle få shoppet en hel del da jeg var i København igår, men jeg kom kun hjem med én ting: En oversize tee (som vidst også kan bruges som en kort kjole?) fra Stine Goya for Weekday kollektionen. Jeg er rigtig glad for den, printet er rigtig flot. Da jeg for første gang bloggede om Stine Goya for Weekday kollektionen, skrev jeg at jeg ikke skulle have nogle af tingene. Det regnede jeg ikke med at kunne, da jeg nok ikke ville komme til København før det hele var udsolgt, men det gjorde jeg! Der var faktisk en del tilbage. Den lyserøde kjole med de lange ærmer kunne stadig fås, det samme med de to sorte kjoler der har lynlås foran. Af overdele var der et par stykker af denne tee og en top i samme stil tilbage.

Har I købt noget fra Stine Goya for Weekday kollektionen?

søndag den 22. maj 2011

Pirates of the Caribbean - On Stranger Tides


Igår var jeg inde og se "Pirates of the Caribbean - On Stranger Tides" i Cinemaxx Odense. Hold op hvor er den film god! Jeg har aldrig set en Pirates of the Caribbean film før, men det gjorde ikke noget. Jeg kunne sagtens følge med. Nu ved jeg også hvad jeg skal bruge heeeeeleeeee min søndag på: Jeg skal se Pirates of the Caribbean 1, 2 og 3! Jeg kan kun anbefale jer at tage ind og se filmen, jeg elskede den. Jeg sluger det meste fantasy råt. Harry Potter elsker jeg, Ringenes Herre er også okay. Twilight er dog ikke lige mig.

I mit næste liv skal jeg være pirat, og gift med Jack Sparrow.

PS. Jeg lever stadig! Jorden er ikke gået under. Det troede jeg godt nok heller ikke på at den ville, haha. Den der fandt på at jorden skulle gå under idag har vidst et ret stort forklaringsproblem.

lørdag den 21. maj 2011

25% hos Dorothy Perkins


Indtil imorgen (den 22 maj) kan du få 25% rabat på alt hos Dorothy Perkins. Du skal bruge koden PVIPD. Der er rigtig mange fine ting hos DP jeg godt kunne tænke mig, men jeg holder lidt igen. Jeg skal nemlig et smut til København på mandag, så jeg vil hellere bruge mine penge der.

Inspiration og jordens undergang.









Så er det lørdag den 21. maj, dagen hvor jorden går under. Det skulle ske i eftermiddag, i hvert fald ifølge nogle kristne missionære (eller sådan noget). Jeg tror ikke heeelt på det, jeg satser i hvert fald på at kunne nå i biografen i aften og se Pirates of the Caribbean, hvis det da overhovedet er til at få billetter til den film. Den er jo ret ny. Hvad skal I bruge jeres lørdag på?

torsdag den 19. maj 2011

Danske modemagasiner


Jeg læser ikke modemagasiner fast hver måned, men køber bare et magasin eller to når jeg lige synes at jeg vil forkæle mig selv lidt. Valget falder altid på Costume og/eller Elle, som jo nok er nogle af de største modemagasiner i Danmark. Det betyder dog ikke at de er de bedste, derfor vil jeg gerne spørge jer om noget. Hvilke modemagasiner kan I bedst lide at læse?

onsdag den 18. maj 2011

Movies


En af jer søde læsere har skrevet en mail til mig og spurgt om jeg ikke ville lave et indlæg med mine yndlingsfilm. Det vil jeg da gerne. Faktisk elsker jeg film, og jeg ejer en masse forskellige. Dem på collagen er mine yndlings (af dem jeg ejer, altså. Der er en del film jeg ikke har endnu, men som jeg gerne vil have).

På collagen ses:
- "Desperate Housewives" (sæson 1): Hvem elsker ikke Desperate Housewives?
- "Hvor fanden er Herning?": Ret sjov komedie med Linda P og Mick Øgendahl.
- "Kollegiet": Dansk gyser. Egentlig ikke en af mine yndlingsfilm, men den er nu okay.
- "The Gathering": The Gathering er en god thriller/gyser, man skal bare se den et par gange for at forstå den.
- "IT": Filmatiseringen af Stephen Kings bog "Det Onde". Handler om en klovn der æder børn. Det lyder plat, men den skal ses.
- "Celine: Through the Eyes of the World": Fantastisk dokumentarfilm om Celine Dion. Man kommer helt tæt på hendes liv, og ser hvad hun oplever rundt omkring i verden på hendes Taking Chances World Tour.
- "Harry Potter" (1, 2, 3, 4, 5, 6 og 7.1): Dejlige film. Især de to nyeste.
- "Titanic": En klassiker. Ret sørgelig film, men den er god.
- "Sex and the City - The Movie" (1 og 2): Hyggelige tøsefilm, som vidst ikke behøves nogen nærmere præsentation.
- "Confessions of a Shopaholic": En af de film jeg kan se igen og igen og igen uden at blive træt af.
- "The Devil Wears Prada": Endnu en tøsefilm.
- "Friends": Alle ti sæsoner af Venner. Fik boksen i julegave 2010, og er faktisk ikke nået igennem den endnu, haha. Der er MANGE timers underholding i den.
- "Langt fra Las Vegas": Alle sæsoner af den danske sitcom serie med Casper Christensen, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Meget underholdende.

Udover disse film kan jeg også anbefale folk at se Sweeney Todd, Alice in Wonderland (som jeg faktisk også har), The King's Speech og Ringenes Herre. Yes yes, jeg er og bliver en filmnørd!

Ja, det blev jo så en længere roman, men det håber jeg går, haha ;)

tirsdag den 17. maj 2011

Nailpolish



Jeg ELSKER neglelak! Det er sådan en fin lille detalje. Problemet er bare at jeg er rigtig dårlig til at få det lagt. Jeg er alt for utålmodig til at sidde og vente på at lakken er helt tør. Er der nogle af jer dejlige læsere der kan anbefale nogle neglelakker der tørrer rigtig hurtigt, eller har en anden løsning på mit utålmodighedsproblem?

Jeg har prøvet nogle lakker fra Wet'n'Wild og en fra Rimmel. Dem fra Wet'n'Wild er okay, dog holder de ikke så længe. Det er vel heller ikke underlige, da de kun koster omkring 30 kr. pr. stk. Den fra Rimmel gav jeg 60 kr for, og den holder rigtig godt. Den er bare UTROLIG lang tid om at tørre! Desuden har jeg én enkelt lak fra Essie, den har jeg bare ikke lige fået prøvet endnu.

Nåh, kom så! Har I et forslag til en løsning på mit utålmodighedsproblem?

PS. Vi lader lige som at collagen bare blev en lille smule vellykket.

mandag den 16. maj 2011

5 blazers

Disse fem blazere måtte meget gerne flytte ind i mit skab. Jeg har kun én enkelt blazer, og den er sort, så især de farvede på collagen er jeg vild med. Den pink har jeg jo haft et mindre crush på i lang tid, meeen.. 1200 kr. er altså en del penge for en blazer, synes jeg. Selvom den nu er ret perfekt!

Forresten, har det også regnet hos jer heeeeeleeee dagen? Det er da virkelig et trist vejr der er kommet nu her, solen var da ellers lige begyndt at komme frem! Nåh, den kommer jo forhåbentlig igen på et tidspunkt ;)

søndag den 15. maj 2011

Nature Boy



I dag står den på konfirmation hos min kusine, hvilket betyder at jeg ikke rigtig har tid til at blogge "seriøst". I stedet for, får I lige en lille sang. Den hedder "Nature Boy" (introsangen fra Moulin Rouge) bare sunget af Celine Dion. Denne version er helt klart min favorit!

lørdag den 14. maj 2011

Zara Lookbook - May


Jeg er (som altid) helt forelsket i Zaras lookbook. Det er sådan nogle flotte og inspirerende outfits! Jeg er især vild med outfittet med guldnederdelen, og den blå blazer er da bestemt heller ikke grim. Desuden har jeg kun ÉN blazer, og den er sort. Alle har brug for en farvet blazer, ikke? Derfor må jeg godt købe den. Hvis den ikke er for dyr, altså.

Nogle af tingene er i butikkerne nu, resten kommer i løbet af maj.

fredag den 13. maj 2011

Black sandals

Jeg har i et stykke tid ledt efter et par lækre sandaler til sommeren, da ballerinaer/flats ikke er særlig optimale til lange gåture. I går var jeg så ude og kigge i forskellige butikker hvor jeg bor. Der fandt jeg dem her. De er rigtig fine, og så går man godt i dem, hvilket også er vigtigt (synes jeg).


 
Nåh, hvad skal I så bruge jeres fredag aften på? Her står den på afslapning, og det gør lørdag aften også. I morgen er der jo Eurovision Song Contest finale, og det er vidst noget med at Danmark skulle have ret gode chancer for at vinde. Det er ikke fordi jeg går vildt med op i Melodi Grand Prix, men det er nu meget hyggeligt at se sammen med familien. Især fordi jeg har tænkt mig at lave chokolademousse, mums! Er det noget I kunne tænke jer opskriften på? Den er riiiiiigtiiiiig god, ka' jeg si' jer!

God weekend!

torsdag den 12. maj 2011

Balmain studded blazer


Se lige denne skønhed fra Balmain. Den er da perfekt! Hvis jeg en dag får en god sjat penge til overs, så ryger den her ind i mit skab!

onsdag den 11. maj 2011

The Sartorialist

Min absolut yndlings streetstyle blog er The Sartorialist, som er ejet af Scott Schumann. Scott rejser rundt i hele verden for at tage billeder af jordens mest stilfulde mennesker, og faktisk lægger han vejen forbi København her den 16.-17. maj!

Kig forbi bloggen, billederne er meget stemningsfulde og inspirerende, og så er begge køn og alle aldre samt stilarter repræsenteret.





tirsdag den 10. maj 2011

Monki (may) - Wild and Tame






Fine, inspirerende og meget kreative billeder af Monkis kollektion for maj.

PS: Kan I se hele det øverste billede? På min computer er over halvdelen af billedet gråt, og jeg har ingen anelse om hvorfor! Jeg har prøvet at uploade billedet 3-4 gange, men lige meget hjælper det.

EDIT! Jeg har nu fået det øverste billede til at vise sig helt :)

Credits
Photography: Aorta / LundLund
Styling: Emma Wickström / Monki
Set Design: Monki & Joel Junsjö / Lundlund
Illustration: Ellen Berggren / Monki
Hair/Make up: Erika Svedjevik / Link
Model: Olivia / Mikas

mandag den 9. maj 2011

3 blue pieces


Tre lækre koboltblå toppe fra Asos. Jeg ville gerne eje dem alle! Den første er rigtig god til fest, den anden kan bruges til både fest og hverdag og den tredje ville være en rigtig god basis tee.

søndag den 8. maj 2011

The Storm i Flakhaven #2 + shopping

Johan Wohlert og Pernille Rosendahl. Ved ikke lige hvad der sker for at de der backstagemennesker har sneget sig med på mit billede.


Koncerten i Flakhaven igår var super fed, dog blev jeg ikke og hørte alle der kom. Jeg kom udelukkende for at høre The Storm, men nåede også at høre Johnny Deluxe da han spillede lige før dem. Da koncerten var slut gik mig og min veninde om bagved, hvor vi fik taget et billede med Pernille, og iiih hvor så Pernille godt ud! Den blazer er altså bare lækker!

Nåh, men før jeg tog til koncerten var jeg jo ude at shoppe. Jeg fik faktisk købt en lækker blå trøje/kjole i Gina Tricot, men da jeg ikke gad slæbe på posen, kom den ned i min venindes store taske, hvor jeg glemte den. I får derfor først trøjen/kjolen at se på mandag/tirsdag, men jeg glæder mig til at vise jer den!

Har I haft en god weekend? Det har jeg i hvert fald!

lørdag den 7. maj 2011

The Storm i Flakhaven


Jeg er ligenu på vej til Odense C for at shoppe i et par timer, inden The Storm går på scenen i Flakhaven klokken 17:40. Wuuuhuu, can't wait!

Jeg regner med at blogge lidt i aften, imens må i nøjes med en dejlig sang:

fredag den 6. maj 2011

Fine festival-outfits



For et par dage siden postede Trine fra Trines Wardrobe et blogindlæg med inspiration til festival-outfits. Det er derfra jeg har denne fine collage, som jeg lige syntes at jeg ville vise jer der ikke allerede har set den. Der er nemlig nogle virkelig fine og inspirerende outfits. Jeg er især vild med outfit nummer 3 (talt fra øverste række, venstre mod højre). Idéen med at bruge et stort tørklæde som sjal er jeg ret genial, det ser jo super fedt ud! Skoene hun har på er dog ikke lige min kop te, jeg ville nok tilsætte et par flade sandaler eller nogle fede sneakers.

onsdag den 4. maj 2011

Smukke Helena Bonham Carter


Jeg har i et stykke tid været ret vild med skuespilleren Helena Bonham Carter, som du måske kender fra Harry Potter (5, 6 og 7), Sweeney Todd, Alice in Wonderland eller The King's Speech. Hun er en fantastisk skuespiller med en MEGET speciel stil.

Det nederste billede på collagen er fra Golden Globe 2011, hvor hun troppede op i en Vivienne Westwood kjole med én grøn sko, og én rød sko. Nok ikke noget jeg selv ville gøre, men respekt til hende fordi hun tør! Hun har sådan en stil man enten elsker eller hader, og jeg elsker den. Den er så speciel at jeg ikke kan lade være.

Til slut: Se lige dette billede. Er hun ikke smuk?

tirsdag den 3. maj 2011

Suni inspired Monki dress.


Se lige hvor fin Kate Bosworth er i kjolen fra Suni! På billedet til højre ser du en kjole fra Monki, og det er vidst ikke helt svært at se hvor inspirationen kommer fra.. Monkis version af Suni kjolen koster 200 kr, og skulle være i butikkerne fra maj. Er der nogen der har spottet den allerede?

Billedet er TYVSTJÅLET (Ja, simpelthen!) fra Mode med Mere.