tirsdag den 21. juni 2011

Versace for H&M


Kan I huske sidste vinter, hvor Lanvin designende en kollektion for H&M? Det kan I sikkert. Nu er det Versaces tur, og jeg glæder mig! Lanvin for H&M kollektionen var jeg ikke så begejstret for, men jeg er heller ikke et stort Lanvin fan. Versace kan jeg dog ret godt lide, så jeg håber det bliver en fin kollektion!

Kollektionen kommer nok ikke til Odense, så hvis jeg skal have noget, må jeg tage en tur til København eller Århus. Lanvins kollektion kom aldrig til Fyn, så det tror jeg heller ikke at Versaces gør. Jeg kunne selvfølgelig også købe tøjet online. Det ender det nok med at jeg gør, synes bare at det er meget rart at se tøjet i virkeligheden, når det koster lidt mere end normalt highstreet.

Versace for H&M kollektionen kommer i udvalgte H&M butikker fra 17. november. Desuden designer Versace også en pre-spring kollektion for H&M, den kan vi dog først få fat i fra den 19. januar 2012.

Glæder I jer, eller er I skeptiske?

Ingen kommentarer: